Med en uddannelse som socialrådgiver og psykoterapeut har min vej ind i HR og lederudvikling ikke været den mest oplagte. 2 karrierespring har bragt mig derhen, hvor jeg er i dag.
I 2008 tog jeg det først spring – fra at arbejde med sociale problemstillinger i offentligt regi til at arbejde med leder- og medarbejderudvikling i det private. Jeg blev ansat i et konsulentfirma, som primært havde Vestas som kunde. Her udviklede jeg ledere, teams og medarbejdere på alle niveauer i organisationen. Jeg afholdte igennem fire år mere end 300 heldags workshops og 150 individuelle samtaler.
I 2012 sprang jeg endnu engang – fra at være lønmodtager til at blive selvstændig konsulent uden noget sikkerhedsnet overhovedet! Jeg har nu rigtig godt gang i min forretning med en del faste kunder, som jeg løbende kommer hos, som deres HR assistance. Derudover laver jeg kortere udviklingsforløb, personaledage, outplacement, rekruttering og coaching af ledere og medarbejdere.
Gennem min 3 årige uddannelse i organisation og ledelse, har jeg specialiseret mig i gruppedynamikker på arbejdspladsen. Endvidere er jeg certificeret i People Tools, som er et profilværktøj med personprofil, samarbejdsprofil, 360 graders lederprofil samt salgsprofil. Det nyeste skud på stammen er en certificering i LEGO Serious Play, hvor jeg er uddannet til at facilitere strategi- og udviklingsprocessser ved hjælp af LEGO.
Siden 2013 har jeg været medlem af bestyrelsen i Lederne Østjylland. Her har jeg været koordinator for et udviklingforløb for nye unge ledere under 35 år. I marts 2015 blev jeg valgt som Formand for bestyrelsen i Lederne Østjylland, og har dermed det overordnet ansvar for bestyrelsens arbejde, ligesom jeg sidder i Ledernes Hovedbestyrelse.
Jeg er 42 år, gift på 15. år og har to dejlige drenge på henholdsvis 11 og 14 år.
Erhvervserfaring
2015: Formand for bestyrelsen i Lederne Østjylland
2012: HR og Ledelseskonsulent, Mette Høgsted Organisationsudvikling
2008 – 2012: Proces og udviklingskonsulent hos Strategi & Mennesker A/S
2005 – 2008: Socialrådgiver og psykoterapeut hos Mødrehjælpen
2001 – 2005: Socialrådgiver i Rougsø, Nørre Snede og Gjern kommune.
Uddannelse
2015: Certificeret i LEGO Serious Play
2014: Certificeret i People Tools, personprofil, team- og lederprofil, salgsprofil
2010 – 2013: Gruppeanalytisk uddannelse i organisation og ledelse, Institut for Gruppeananlyse
2012 – 2012: Akkrediteret i Insights Discovery, personprofil
2002 – 2007: Oplevelsesorienteret Psykoterapeut, Psykoterapeutisk Institut
1997 – 2000: Socialrådgiver, Den Sociale Højskole
Samarbejder med
- Kristina Mygind, Inovationskonsulent
- Inzpirator
- Tine Dambo, Strategisk markedsføring
- Anne Thybring Erhvervspsykologi
- Curia v/Michael Reffstrup
Medlemskaber
- Formand for bestyrelsen i Lederne Østjylland
- Business Club Aarhus
- Netværksgruppe: HR og personale, Lederne
- Business Boost for kvindelige iværksættere
- Netsøg – et professionelt netværk af store og små virksomheder, som hjælper hinanden med at skabe forretning og samhandel
- Dansk Psykoterapeutforening (MPF). Arbejder efter foreningens etiske retningslinje