Kategoriarkiv: Team erfaringer

Sådan får du succes med en forandringsproces

Mange virksomheder har stået, og står stadig, over for forandringer og må hele tiden tilpasse sig markedet.

Her får du 3 gode råd…

…til hvad der er vigtigt at huske på, hvis virksomhedens forandringsproces skal have gode betingelser for at blive en succes.

Forandringsproces # 1

1) Skab en ramme
Skab en ramme, hvor det er tilladt at stille spørgsmål og give udtryk for de følelsesmæssige reaktioner, som processen sætter i gang.

Tillad sorg og anerkend tab som en del af forandringsprocessen.

* Hvis man forcerer følelserne i at komme til udtryk, er der stor risiko for, at man producerer ineffektivitet og modstand mod forandringen i stedet for accept og samarbejde herom.

Forandringsproces # 2

2) Lav en realistisk tidsplan
Lav en realistisk tidsplan og sørg for, at der er tid til fordøjelse.

De forandringsansvarlige har gennem planlægningstiden forberedt sig mentalt på forandringen.

De har haft indflydelse og glæder sig måske til, at planen skal rulles ud.

MEN…

Medarbejderne har ikke haft den tid og kan måske ikke lige umiddelbart se, at det er en god idé. Ikke fordi det ikke er en god idé, men fordi de har brug for tid til at fordøje forandringen.

# Dette kan tage meget længere tid end forventet.

Forandringsproces # 3

3) Vær tydelig omkring implementeringsprocessen
Vær tydelig omkring implementeringsprocessen og juster den til, så den passer til virkeligheden.

Også selvom der er forberedt noget andet.

Anerkend at der vil opstå fejl undervejs.

Det er en værdifuld læringsproces, hvor det er vigtigt at lære af egne og andres erfaringer.

# Lyt til medarbejderne og hjælp dem igennem processen – uden at blive utålmodig!

Ønsker alle en god forandringsproces!